GÆSTER

Ny gæst?

Muhabet er for alle, der lever med psykiske lidelser – uanset nationalitet, etnisk baggrund, køn og seksuel orientering. Vi er et rummeligt og respektfuldt fællesskab, hvor vi møder hinanden med omsorg og forståelse. Vi er neutralt hvad angår politik og religion. Der er ingen registrering, og man kan være anonym, hvis man ønsker det. 

Kunne du tænke dig at være gæst i Muhabet? Vi vil gerne tage godt imod nye gæster, så ring til os på 36 72 65 83 eller kig forbi. Når du kommer første gang, får du en kop kaffe eller te og en rundvisning, og så laver vi en aftale om en introduktionssamtale. 

Muhabet er mit andet hjem. Det er ligesom jeg har fået en stor familie. Efter Muhabet er der sket stor fremgang i mit liv. Jeg er mere frisk, og alle omkring mig siger, at jeg ser bedre ud. Og nu kan jeg gå ud alene på gaden – også når det er mørkt.”

- Gæst fra Tunesien