VORES ARBEJDE

Samarbejder, oplæg, praktik

Samarbejder

Muhabet vægter det tværfaglige samarbejde højt, og indgår løbende i partnerskaber med relevante aktører, der arbejder med social udsathed, psykiatri, mangfoldighed, medborgerskab, frivillighed og civilsamfund. Vi bidrager med praksisnær viden om hvordan man skaber trygge fællesskaber for mennesker, som ellers har svært ved at finde fodfæste i samfundet.

Kontakt Pernille Agerbæk på pernille@muhabet.dk eller 93 83 63 04 ved interesse.

Oplæg og vidensdeling

Muhabet deler gerne ud af mere end 20 års erfaring med vores arbejde, der er praksisnært, relationelt og forankret i hverdagslivet.

Vi tilbyder oplæg om bl.a.: 

  • Muhabets særlige omsorgspædagogiske arbejdsmetoder i praksis med eksempler fra hverdagen

  • Kultur- og traumeforståelse i værdighedsbaseret arbejde

  • Koncepterne gæstebuddet og værtskabet som pædagogisk tilgang

  • Indsigt i målgruppens livsvilkår og udsathed på tværs af helbred, kultur, sprog og økonomi

  • Fortællinger og erfaringer om den langsomme bevægelse ud af isolation – fra svingdørspatienter til medborgere

  • Fællesspisning og mad som stabiliserende rammer

  • Hvordan naturen kan bruges som redskab i recovery-arbejdet.

  • Minoritetsborgeres møde med sundhedsvæsenet – sproglige og kulturelle barrierer

Oplæggene henvender sig til organisationer, fagpersoner og studerende, der ønsker inspiration til hvordan man kan arbejde hverdagsnært og værdigt med målgruppen. 

Kontakt Pernille Agerbæk på pernille@muhabet.dk eller 93 83 63 04 ved interesse.

Undervisning og praktik

Muhabet yder desuden undervisning og praktikpladser til relevante uddannelser og aktivitetsparate borgere henvist fra jobcentre.

Kontakt Ibtisam Farman på ibtisam@muhabet.dk eller 93 83 04 86 ved interesse.