GIV EN HÅND MED

Der er omtrent 60 frivillige knyttet til værestedet. Nogle har været med fra starten, andre er kommet til siden hen. Nogle kommer på en fast dag, andre kommer, når de har tid. Det er noget specielt for Muhabet, at der ikke er faste grænser mellem de frivillige og gæsterne. Det kan lige så godt være en gæst som en frivillig, der arrangerer en udflugt.
Nogle er studerende; blandt andet er der flere socialrådgiver-studerende. De frivillige har overvejende dansk baggrund, og det forhold har en positiv betydning for gæsterne. En medarbejder fortæller:

”Når fx Jesper kommer, så er der en psykisk syg, der siger ’hov – der er en dansker, som har lyst til at være sammen med mig’. Eller når der kommer en ung kvindelig frivillig, kan man se, at de spærrer øjnene op og tænker: ’Hun kommer her, og hun serverer kaffe til MIG, og hun smiler, og hun henvender sig til MIG’. Det er det, de frivillige gør. Det kan ikke beskrives, det skal opleves. Det er integration på et højt plan.”

De frivillige er ofte begyndt i værestedet, fordi de kender nogen, der er frivillige i forvejen. Eller de har passeret forbi og har set værestedet og efterfølgende henvendt sig. I begyndelsen blev de frivillige typisk rekrutteret via de ansattes netværk.
Der har været holdt forskellige møder for de frivillige med henblik på at fastholde netværket imellem dem. I forhold til lektiehjælpen har der været holdt møder med de frivillige lektiehjælpere om at søge midler til en koordinator, der kan varetage lektiehjælpen fremover.

Først og fremmest skal de frivillige være gode til at aflæse gæsternes signaler – både når gæsterne gerne vil snakke, og når de gerne vil være i fred. Situationsfornemmelse og indlevelsesevne er ligeledes gode egenskaber at besidde. Det er sjældent, at gæsterne vil snakke om, at de er psykisk syge. De vil ofte hellere snakke om alt andet end sygdom.
De frivillige kan altid rådføre sig med de ansatte, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal skabe kontakt eller håndtere forskellige situationer.