|
|
Stimuler sanserne
De fysiske rammer skal være indbydende for
gæsterne. Derfor er Muhabet indrettet som
en cafe med små sofagrupper, og på bordene
står der potpourriblandinger, stearinlys og
skåle med nødder.
En metode, som værestedet bygger for at skabe
kontakt til gæsterne, er at stimulere deres
sanser. Selvom de er psykisk syge, kan de stadig
høre, se og lugte.
Når gæsterne kommer ind ad døren,
kan de høre fx arabisk, tyrkisk eller afrikansk
musik. De kan lugte, at der er ved at blive tilberedt
et måltid mad, og de kan se, at der er the,
kaffe og nødder på bordene.
|
|
ALLE ER VELKOMNE
Værestedet er for psykisk syge
mænd og kvinder, der har indvandrer- eller flygtningebaggrund.
De er ensomme, mangler sociale relationer, står
uden for et fællesskab og mangler fodfæste
i det danske samfund. Mange af gæsternes psykiske
og fysiske helbredstilstand er meget dårlig, og
deres økonomiske situation gør det svært
for dem at kunne kompensere for deres sygdom.
Selvom mange af gæsterne snakker godt dansk, så
oplever de sproglige og kulturelle barrierer og manglende
forståelse fra institutioner og/eller lokalsamfundets
side.
Der kommer både ældre og
unge gæster. De kommer alene, eller de kommer
med børn og ægtefælle og pårørende.
Fra Muhabets start for tre år siden til i dag
er det gennemsnitlige antal af gæster fra 2-3
til 12 – 15 om dagen. gæsterne kommer hovedsageligt
fra Hovedstadsområdet, men der er også gæster
fra Nord- og Midtsjælland. De rejser langt for
at finde en åben dør.
Mange af gæsterne har fundet vej
til Muhabet via det gode rygte i egne etniske miljøer
eller via pårørende. Andre er blevet fulgt
hertil af deres kontaktperson fra Distrikts- eller Socialpsykiatrien,
og atter andre er kommet hertil via de psykiatriske
hospitaler, hvor vores pjecer ligger.
Nogle gæster kommer flere gange med deres kontaktperson,
og når personen kommer igen alene betyder det,
at vi har ramt noget hos ham eller hende, siden de får
lyst til at komme igen.
For vi bruger hverken pisk eller gulefod. Der er ingen
penge imellem os og gæsterne – de bliver
ikke trukket i bistand eller belønnet. Når
de kommer ind af døren, er det fordi de har lyst
og har behov for at komme her.
Gæster, ansatte og frivillige blander
sig imellem hinanden i værestedet. Alle indgår
i det samme fællesskab og snakken kan gå
om stor og småt, sorger og bekymringer men også
om sjove og komiske oplevelser. Vi kalder Muhabet for
et grine- og grædested.
|
