Sociale aktiviteter
Muhabet har en række aktiviteter med fokus på det sociale samvær samt aktivering af krop og sjæl. Hver onsdag har vi et smykkeværksted, som er faciliteret af en frivillig. Gæster har også fri adgang til benyttelse af symaskiner, strikketøj, lærreder, farver, maling, mm.
Med støtte fra Velux Fonden har vi igangsat et træningsfællesskab centreret om fodbold med stor deltagelse og engagement hos vores gæster. Der er træning hver uge, og af og til spiller vores fodboldhold kampe mod andre hold. Gennem holdspillet har vi et fokus på at skabe et positivt teamwork samt udvikle en god disciplin hos deltagende gæster.